Kontrolure på linie 13

Alle emner med relevans for det gamle Københavns Sporveje, Nesa m.m.
Besvar
Niels Bay
Indlæg: 825
Tilmeldt: 25. jul 2010, 20:20

Kontrolure på linie 13

Indlæg af Niels Bay » 8. jul 2019, 07:05

I den senest udgivne liniebog om linie 13 er der i den kronologiske oversigt på side 124 omtalt nogle kontrolure. De var til brug for vognstyreren og blev monteret på alle motorvogne d. 26. januar 1928. De blev afmonteret d. 1. oktober 1935. Linie 13 var den eneste linie, der havde disse kontrolure. Hvad var formålet med dem og hvordan så de ud :?: Jeg har ikke tidligere set eller hørt disse kontrolure omtalt.
Med venlig hilsen

Niels Bay

S.Christensen
Indlæg: 719
Tilmeldt: 18. aug 2010, 18:03

Re: Kontrolure på linie 13

Indlæg af S.Christensen » 19. nov 2019, 12:37

Jeg har efter lang tids søgen fundet frem til følgende:
I Hovedstadsområdets Trafikselskabs registrant over museumsgenstande (fra 1. december 1975) står under løbenummer 54: "1 ur til køretidskontrol for vognstyrer, anvendt på linie 13 1927-35."
Da Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har overtaget alle museumsgenstandene ved udgangen af 2003, har museet således også overtaget dette kontrolur. Da de fleste genstande har været opbevaret i eksterne depoter indtil bygningen af de fem nye bygninger på Skjoldenæsholm, og da genstandene endnu langt fra alle er sorteret, har det desværre ikke været muligt, at se dette ur.
I ældre tid har prisen på elektricitet været høj. Hvis man renser prisen for moms og el-afgift, vil man se, at man i dag giver det samme i øre pr. kWh som man gjorde for ca. 120 år siden - på trods af inflationen! Uden at vide det, kunne det måske have været et forsøg på at køre så økonomisk som muligt, men der kan jo også have været andre forhold, som man har villet kontrollere eller undersøge. I vore dage kan man sikkert bare få vognens computer til at udskrive alle de oplysninger, som man vil have.

Med venlig hilsen
Svend Christensen

Besvar