Værløse trafikplads

Her kan linjehistorik for enhver form for bytrafik samles og diskuteres.

Redaktør: Jesper KD

Besvar
Jesper KD
Indlæg: 457
Tilmeldt: 27. jun 2011, 13:06

Værløse trafikplads

Indlæg af Jesper KD »

Værløse trafikplads

I Værløse har der været en trafikplads, hvor Herlev-Ruternes linie 150, 151 og 153 mødtes.

"Værløse trafikplads" lå på Kirke Værløsevej ud for Læssevej - dvs. meget tæt på den daværende Værløse station. Læssevejen på en jernbanestation er den vej, hvor man kører ind, når man skal læsse gods på eller losse gods fra en jernbanevogn, og Læssevej fører jo også ind til tydeligvis en jernbanestation, til den modsatte side af stationsbygningen. Læssevej hed til og med Kraks Kort fra 1957 Ny Vestergårdsvej, ligesom vejen fortsat gør på den anden side af "svinget", hvor den tidligere station på Slangerupbanen lå.

Jeg har fundet luftfotos af den her (1971) og her (1981, hvor den ikke blev brugt mere).
Ud fra bl.a. luftfotos kan det fastslås, at trafikpladsen blev etableret et tidspunkt mellem 1959 og 1968. Trafikpladsen er nævnt på Politikens Kort 1971-76, muligvis er busserne angivet via trafikpladsen fra Politikens 1959-kort. I Kraks Kort er der angivet en plads fra 1965-kortet.
Trafikplads har umiddelbart en stor lighed med Bistrup trafikplads (etableret 1959), som blev brugt af Birkerød Bus Compagni, som jo ligesom Herlev-Ruterne havde relationer med Forenede Rutebiler.

Hvornår er Værløse trafikplads nedlagt? Jeg har tidligere ment, at det kunne være sket enten 26.5.74, hvor Værløse station blev flyttet til den nuværende placering øst for Ballerupvej (i stedet for ud for Nellikevænget) - eller 25.9.77, hvor Hareskovbanen blev S-bane? Peter Schneider har imidlertid taget to fotos i februar 1975 af linie 150 og 151 på trafikpladsen:
  • Linie 151 Værløse Trafikplads mod Husum over Åvej, februar 1975 BX 95412 HT 3080
    Linie 150 Værløse Trafikplads mod Farum over Ballerup, februar 1975 BX 95361 HT 3075
Dermed er bedste bud september 1977, hvor der samtidig blev åbnet en lille busterminal til linie 151 på stationsforpladsen ved Hareskovhvilevej nord for S-banestationen.

I køreplanen fra 1975 og 75/76 benævnes Værløse blot "LIlle Værløse" i planerne for både linje 150 og 151. Fra 1976-planen står der "Værløse st." i planen for linje 151, mens det først gælder 150-planen fra 25.9.77.

weblager.dk under Furesø Kommune kan man under Læssevej 4 se dokumenter fra 1985, som omtaler salg af en kommunalt ejet cirkusgrund, og hvor der er skitser, hvor trafikpladsen er indtegnet.

Trafikpladsen er tilsyneladende gået "under radaren" hos flere - f.eks. er den slet ikke nævnt eller afbilledet i SHS' bog om Herlev-Ruterne.

Nogen som kan hjælpe med flere oplysninger, herunder hvornår Værløse trafikplads er etableret, og hvornår brugen er ophørt? På forhånd tak for hjælpen!
Vedhæftede filer
Værløse trafikplads 1971 LLOU335-71_2369 (trafikplads indtegnet)-crop.jpg
Værløse trafikplads 1971 LLOU335-71_2369 (trafikplads indtegnet)-crop.jpg (179.4 KiB) Vist 2341 gange
8  151  0001 (5).JPG
8 151 0001 (5).JPG (1.76 MiB) Vist 2341 gange
8  150  0002 (3).JPG
8 150 0002 (3).JPG (1.79 MiB) Vist 2341 gange
Besvar